I april underskrev Hilfr under overværelse af statsminister Lars Løkke Rasmussen, den første platformsoverenskomst i Danmarkshistorien med fagforeningen 3F.

Aftalen er en milepæl for det danske arbejdsmarked, hvor en platform for første gang bliver inddraget i den danske model. Hos Hilfr har vi de seneste måneder arbejdet hårdt på at implementere aftalen som træder i kraft 1. august 2018.

Nicolai Søndergård Kjær, medstifter af Hilfr udtaler ”det er banebrydende, at danskerne for første gang kan booke en overenskomstdækket rengøring via en digital platform. Det danner skole for andre danske platforme både indenfor rengøring og bredere for hele den digitale økonomi”

Hilfr har siden lanceringen haft som kernemål at sikre ordentlige vilkår for rengøringsfolk og levere kvalitetsrengøring. Nicolai Søndergård Kjær udtaler ”Tiden hvor man bare var en platform er forbi. Danskerne ønsker ordentlige vilkår og rene linjer. Det sikrer vi hos Hilfr både igennem vores overenskomst og med det velfærdstillæg som freelance-hilfrs har fået fra dag 1 på vores platform”

International interesse: Sydkorea og EU er med på sidelinjen

Lanceringen af aftalen mellem 3F og Hilfr har skabt overskrifter ikke bare i Danmark, men globalt. Interessen er stor i udlandet, da lovgivere, fagforeninger og andre digitale virksomheder kigger mod Danmark for inspiration til en bæredygtig platformsøkonomi.

Nicolai Søndergård Kjær udtaler Vi har oplevet massiv interesse fra en bred række af lande og arbejdsmarkedets parter i udlandet. Sydkoreansk TV har dækket overenskomsten, Hilfrs aftale bliver diskuteret i Europa-Parlamentet og vi får mange henvendelser fra interesserede virksomheder og lovgivere, som ønsker at vide mere om den nye aftale”

Den nye aftale

Den 1. august træder overenskomsten mellem Hilfr og 3F i kraft. Det medfører at danskerne fremover kan booke en Hilfr med overenskomst eller kan vælge at booke en Freelance Hilfr, hvor der udover lønnen fortsat er det velkendte velfærdstillæg.

For yderligere information om aftalen og for kontakt

Nicolai Søndergård Kjær, +45 53608999, [email protected]

Steffen Wegner Mortensen, + 45 3065 4300, [email protected]

Mere info nedenfor og her på Hilfr.dk: https://hilfr.dk/about-super-hilfrs

Efterlad din kommentar


Notice: Undefined variable: commenttitle in /var/www/hilfr_biir/data/www/blog.hilfr.dk/wp-content/plugins/facebook-comments-plugin/class-frontend.php on line 138